Witt Hvidevarer A/S har fået en BJØRN i sortiment
Witt Hvidevarer A/S har indgået aftale med Varimixer omkring produktions- og salgsrettigheder af Varimixer TEDDY 5L, som fremadrettet også lanceres i nye farver og med ny overfladestruktur under navnet: Witt Varimixer TEDDY.
Den unge danske mekaniker Palle Hoff Wodschow grundlagde virksomheden i 1915, der senere blev verdenskendt for at være ”STRONG AS A BEAR”. Først handlede det om røremaskiner til professionelle – i dag tilbydes de populære røremaskiner både til professionelle samt til privatforbrugerne. Maskinerne, der er kendetegnede ved styrke og ekspertise, har fortsat bjørnen som varemærke og symbol for mere end 100 års dansk håndværk, kvalitet og banebrydende design og funktion.
Den populære Varimixer TEDDY 5L blev lanceret for 20 år siden, og gennem de seneste 10 år er salget af røremaskinen steget markant. Privatforbrugerne har i den grad har fået øjnene op for den kraftfulde maskine, der er udstyret med en specialudviklet, kraftfuld motor, som i modsætning til de fleste andre, små røremaskiner også er i stand til at blande tunge og seje ingredienser ved helt lave hastigheder.
”Vi glæder os utrolig meget over partnerskabet med Varimixer samt at have fået ”bjørnen” TEDDY ind i vores sortiment. Jeg ser et stort potentiale og et perfekt match med bl.a. vores Witt Pizza-ovne”, siger Claus Tange, Managing Director, Witt Hvidevarer A/S.
Witt Hvidevarer A/S, der i dag distribuerer og udvikler kvalitetsprodukter til hele verden har det netværk, der skal til for at sikre fortsat vækst og succes med den populære røremaskine. Witt Varimixer TEDDY vil fortsat blive solgt til HoReCa samt retail.
Derudover vil Witt Hvidevarer A/S og Varimixer investere i yderligere produktudvikling af TEDDY, som vil komme såvel de professionelle som de private kunder til gode.
“Witt Varimixer TEDDY er designet til årtier med hårdt arbejde, dag efter dag. Den er ganske enkelt den bedste, stærkeste og mest kraftfulde røremaskine til hjemmet”, afslutter Claus Tange.
For yderligere information:
Claus Tange
Managing Director - Witt
[email protected]
3. marts 2023
Witt køber virksomheden CookPerfect
Witt investerer i teknologiplatformen bag bl.a. markedets mest præcise trådløse stegetermometer.Læs mere
13. december 2023
Witt køber etableret virksomhed i sportsbranchen
Witt køber Viborg-virksomheden, active aid, som flytter til Gødstrup og bliver en integreret del af Witt koncernen. Læs mere