Witt køber virksomheden CookPerfect
Virksomheden, CookPerfect, har en unik teknologiplatform og stor knowhow indenfor produktudvikling. Deres unikke stegetermometer har været på markedet siden 2018 og sælges i dag i hele verden - og er allerede en integreret del af Witts produktportefølje under navnet ’Witt by CookPerfect’.
Det specielle ved CookPerfect stegetermometret er kødnålen, som er udstyret med hele fem sensorer, der måler temperaturen forskellige steder i kødet samt en specialudviklet algoritme, der bruger disse målepunkter til at beregne kernetemperaturen og varmestrømmen gennem kødet. Forbrugeren er således garanteret altid at få målt kernetemperaturen, uanset stegetermometrets placering i kødet. Traditionelle stegetermometre måler kun temperaturen i nålens spids, og derfor risikerer man enten over- eller undertilberedt mad, hvis ikke termometeret sættes helt præcist i midten.
”Vi oplever en stor efterspørgsel efter denne produkttype, så det er naturligvis interessant at få fat i det absolut bedste produkt indenfor denne niche,” fortæller Kasper Witt, Business Development & Investment Director hos Witt.
I dag er Witt stærkt repræsenteret indenfor pizzaovne, og med købet af CookPerfect har de nu mulighed for at sætte endnu mere fart på eksportrejsen indenfor ’Barbecue’-segmentet.
11. januar 2023
En ny, revolutionerende måde at spise is på
Is er altid godt, men FRISKLAVET IS er … uimodståeligt! Den italienske is har altid været i en liga for sig. Med den revolutionerende ismaskine fra italienske TooA kan du nu tilberede ægte italiensk gelato portionsvis. Altid frisklavet. Uden tilsætni ... Læs mere
23. november 2023
Witt Hvidevarer A/S har fået en BJØRN i sortiment
Også kendt under sloganet: ”STRONG AS A BEAR” – nærmere betegnet røremaskinen over alle røremaskiner: Varimixer TEDDY 5L. Læs mere