Danmark

IT Infrastructure Manager

Er du passioneret omkring IT-infrastruktur og drift, og klar til at tage lederskab i udviklingen af en robust og fremtidssikret IT-struktur? Har du både den tekniske indsigt og lederevnerne til at skabe en stabil og sikker IT-platform, der understøtter forretningens strategiske mål? Så er det måske dig, vi søger!

Lidt om jobbet

Som IT Infrastructure Manager bliver du overordnet ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og udviklingen af vores IT-infrastruktur. Du får en central rolle i at sikre stabilitet, sikkerhed og effektivitet i vores systemer, og i samarbejde med både interne teams og eksterne partnere vil du drive udviklingen af en IT-platform, der er i tråd med virksomhedens strategiske mål.

Vi benytter bl.a. Microsoft 365, Hyper V, Teams, SQL og SAP Business One og har en bred palet af undersystemer og integrationer, som understøtter vores forretning. Vi har en stærk kultur med fokus på innovation, og vi leder efter en person, der er klar til både at arbejde hands-on og lede projekter, der effektiviserer og optimerer vores løsninger.

Dine kompetencer:

  • Solid erfaring inden for IT-infrastruktur og ledelse, herunder systemer som Microsoft 365, Teams, Hyper V og SAP Business One.
  • Skarp strategisk indsigt og en proaktiv tilgang til implementering af nye teknologier og processer.
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som gør dig i stand til at være bindeled mellem IT og den øvrige organisation.
  • Erfaring med IT-sikkerhed og compliance, samt evne til at navigere i GDPR-regler.
  • Flydende engelsk i både skrift og tale.

Dine primære opgaver:

  • Ledelse og udvikling af IT-teamet: Sørge for løbende kompetenceudvikling og skabelsen af et godt arbejdsmiljø, hvor teamets trivsel og udvikling prioriteres.
  • Strategisk IT-planlægning: I samarbejde med ledelsen udarbejde og implementere IT-strategier og roadmaps, der understøtter virksomhedens mål.

Drift og support:

  • Overvåg og vedligehold IT-infrastrukturen for at sikre stabil drift og høj oppetid. Stillingen indebærer "hands on"-deltagelse i driftsopgaver, så du aktivt bidrager til en stabil og sikker drift.
  • Sikkerhed og compliance: Implementere og løbende opdatere IT-sikkerhedspolitikker, så vi sikrer datasikkerhed og GDPR-compliance.

Optimering, automatisering og proaktiv problemhåndtering:

  • Drive projekter, der forbedrer brugeroplevelsen, effektiviserer vores processer, og sikrer, at vores IT-systemer understøtter forretningens vækst.
  • Identificere potentielle problemområder og reagere på dem, før de udvikler sig til egentlige udfordringer.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Witt bliver du en del af en innovativ og dynamisk arbejdsplads, hvor IT er en integreret del af vores strategi og daglige drift. Vi tilbyder gode rammer for faglig og personlig udvikling samt en uformel omgangstone og en fantastisk frokostordning. Vores IT infrastrukturteam arbejder fra vores hovedkontor i Gødstrup nær Herning, og her bliver du en del af et engageret team i et godt og uformelt arbejdsmiljø.

Søg stillingen:

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV. Send den til os hurtigst muligt via linket herunder, da vi løbende behandler ansøgningerne og lukker stillingen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Managing Director Claus Tange på tlf. 30 89 81 50 eller HR på mail: [email protected]