Witt runder en milliard i omsætning
På trods af leveringsproblemer, høje fragtpriser og Corona leverer Witt endnu et imponerende regnskab i 2021. Overskuddet efter skat lyder på 112 millioner.
”Vi er ovenud tilfredse”, siger adm. direktør Claus Tange. ”Vores stigende eksport, store bredde i produktporteføljen samt en kæmpe indsats af alle medarbejdere har været medvirkende til, at vi har nået et historisk højt resultat. Det er specielt vores satsning på det europæiske marked, et stigende salg i vores kategori for E-commute (elektriske løbehjul og elcykler) samt vores egne Witt-produkter, som har bidraget til rekordstor omsætning. Derudover har vores eksklusive indbygningsprodukter til køkkensegmentet haft en markant indflydelse på det gode resultat.”
”Vi har med glæde kunnet ansætte yderlige 27 nye medarbejdere, så vi nu er oppe på i alt 167 medarbejdere, som har været medvirkende til at vi kunne ekspandere i de forskellige lande.”
”Vi har valgt at geninvestere millioner i nyt lager, moderne serviceværksted og testcenter til optimering af service overfor vores mange trofaste kunder. Derudover udvider vi med en gourmetrestaurant, der giver god synergi til vores husholdningsprodukter, samt et eksklusivt 900 m2 fitnessstudio til vores WittCare-klinik. Vi ønsker fortsat at være innovative og fremsynede og har valgt at satse på design og udvikling af nye produktkategorier, som vi lancerer i løbet af 2022. Vi skal være et skridt foran, selvom vi også er realistiske mht. den stigende inflation, manglende købekraft og leveringsproblematikker, som vil give nogle udsving, der kan påvirke omsætningen i 2022.”
”Som altid har vi optimismen og troen på, at vores visioner og planer nok skal lykkes. Vi har tidligere vist, at vi kan finde de rigtige produktnyheder på de rigtige tidspunkter, så mon ikke det lykkes i 2022 også”, siger Claus Tange.
En omsætningsfremgang i forhold til 2020 på 100 millioner må siges at være yderst tilfredsstillende.
2. maj 2022
Klar til en ekstraordinær madoplevelse?
Witt har skabt rammerne, håndplukket personalet, gennemrenoveret den smukke dome og er nu klar til at åbne ’Restaurant domæne’ som spydspids for deres foodkoncept. Læs mere
24. maj 2023
Optimisme hos Witt trods udfordringer
Høje varelagre og mindre købelyst kan mærkes hos distributionsvirksomheden Witt i Gødstrup. Netop offentliggjorte regnskabstal viser en omsætning på 695 mio. og et resultat på 18 mio. efter skat. En nedgang på 33% i omsætning i forhold til sidste år. ... Læs mere